23.10.2024
KS Elektro A/S søger arbejdsleder til nybygningsafdelingen
Vi har travlt og søger en målrettet og energisk arbejdsleder til at styrke arbejdslederteamet på vores nybygningsprojekter.
Kan du se dig selv stå i spidsen for en dygtig medarbejderstab, der arbejder på helt unikke og komplicerede projekter, til en branche, der ligger i front med den teknologiske udvikling? Sætter du en ære i at levere til tiden, men uden og gå på kompromis med kvalitet? Hvis du kan svare ja til det, så grib chancen for at komme med på et helt fantastisk team.
Primære arbejdsopgaver:
·Daglig ledelse og koordinering af arbejdet for flere elektrikere i teams i nybygningsafdelingen.
·Opfølgning på fremdrift af igangværende projekter, og bidrage til at afdelingen når sine mål.
·Optimering af time- og materiale-forbrug.
·Overblik over komplekse installationer fra kabeltræk til den sidste prøvesejlads.
·Motivere og udvikle den enkelte medarbejder.
Vi forventer/ønsker at du:
·Har erfaring med maritime elinstallationer og systemer ombord på skibe, gerne i forbindelse med nybygningsprojekter
·Har erfaring med at lede og koordinere arbejdet mellem afdelingens medarbejdere
·Har erfaring med tilbudsgivning på mindre tillægsopgaver
·Har erfaring med projektledelse
Vi tilbyder:
·Spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder
·Ung og fremadstræbende arbejdsplads blandt engagerede kollegaer
·Godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor indflydelse på egne ansvarsområder prioriteres højt
·Løn efter kvalifikationer og pensionsordning
KS Elektro står for el- og elektronik-entrepriserne på Karstensens Skibsværft indenfor både nybygning, reparations- og ombygningsopgaver. Dertil løser KSE opgaver til eksterne parter fra den maritime industri indenfor energioptimering, LED retrofit-løsninger, produktion af tavler og installation af alle former for elektronisk udstyr, samt diverse design og dokumentationsopgaver, som løses af vores in house ingeniører på tegnestuen.
Kontakt René Hansen på 26 87 44 33 eller rha@kselektro.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.
Ansøgning sendes til: job@kaship.dk
Ansøgningsfrist: 15. november 2024 – Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt – eller efter aftale