18.08.2024
Karstensens Skibsværft søger skibsmekaniker / montører til spil, kraner og opretningsopgaver i nybygningsafdeling
Har du lyst til at bygge fremtidens fiskeskibe? Vores nybygninger er kendetegnet ved høj kvalitet og en høj grad af kundetilpassede løsninger, som skabes gennem engagement og tværfagligt samarbejde mellem rederi og medarbejdere.
Karstensens Skibsværft har pt. 17 skibe i ordrebogen til levering over de næste 2 år. Vi søger derfor dygtige skibsmekanikere / montører til at styrke vores nybygningsafdeling, som har lyst til at blive en del af denne spændende nybygningsproces og arbejde med at montere fiskespil, kraner og lave opretningsopgaver ombord.
Arbejdsopgaverne er afvekslende og du vil indgå i vores erfarne teams på nybygningsprojekterne.
Om dig:
·Du er skibsmekaniker, skibsmontør, kranmontør eller har anden relevant håndværkserfaring.
·Du har lyst til at blive en del af en dynamisk og velfungerende arbejdsplads.
·Du vil gerne arbejde indenfor den maritime branche.
·Du er pligtopfyldende, loyal, fleksibel og imødekommende.
Vi tilbyder:
·Fast job på stabil arbejdsplads med massere af udviklingsmuligheder.
·En afvekslende arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer.
·Attraktiv løn i henhold til kvalifikationer.
·En velfungerende arbejdsplads, som går op i at skabe et godt arbejdsmiljø for sine medarbejdere.
Har du spørgsmål til jobbet skal du kontakte:
Torben Beierholm (Produktionschef - Maskin- og Rør afdeling) på 26 87 41 21 / tob@kaship.dk
Ansøgning sendes til: job@kaship.dk
Ansøgningsfrist: 12.09.2024
Tiltrædelse: Snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.