News

Pressemeddelelse 26.06.23: Karstensen Gruppen opnår positivt resultat i 2022 på trods af udfordringer

I løbet af 2022 har Karstensens Skibsværfts nybygningsafdeling leveret 6 nye skibe til Danmark, Færøerne, Skotland og Norge. Nybygningsafdelingen har oplevet betydelige udfordringer som følge af stærkt stigende materialepriser og forsinkelser i komponentleverancer fra eksterne leverandører. Disse faktorer har resulteret i markant øgede omkostninger, som derved overstiger det budgetterede niveau.
​Karstensens Skibsværfts reparationsafdeling har haft en meget tilfredsstillende aktivitet i 2022, hvilket har resulteret i højere indtjening end forventet.
​KS Elektro blev hårdt ramt af de stærkt stigende materialepriser, især på kabler, hvilket har påvirket årsresultatet for dette selskab negativt.
​De øvrige selskaber i Karstensen Gruppen, Danish Yacht, Karstensen Shipyard Poland og Nuuk Værft, har alle haft en god aktivitet og opnået tilfredsstillende resultater.
​Trods de udfordrende eksterne omstændigheder i Europa er der en stærk opbakning fra medarbejdere, leverandører og kunder til at håndtere udfordringerne bedst muligt.
​Fremadrettet har Karstensen Gruppen således forsøgt at sikre sig bedst muligt imod prisstigninger og usikkerheder.
​Karstensens Skibsværft har i oktober 2022 købt et stort værftsområde i Gdansk i Polen til afløsning for det mindre lejede område, hvor værftet har haft skrogproduktion de foregående 5 år. Investeringen giver værftsgruppen øget kapacitet, der fremtidssikrer værftets nybygningsproduktion og muliggør bygning af væsentlig større skibe.
​Karstensen Gruppen ser positivt på 2023, selvom der stadig er udfordringer med høje materialepriser. Der forventes også et positivt resultat for 2023. Ordrebeholdningen omfatter i øjeblikket 18 nye fiskefartøjer til en samlet værdi af DKK 4,0 mia. Derudover er der planlagt større ombygninger i værftets reparationsafdeling, hvilket skaber et solidt grundlag for fremtiden og forventes at give god aktivitet og indtjening i det kommende år og fremover.

​ KARSTENSEN GRUPPEN - CVR: 39169649 ​ ​
                                       ​ ​ 2022                2021               2020 ​
​ ​ ​ ​ Nettoomsætning         1.767.515       1.439.713       1.416.564
​ Bruttofortjeneste            270.345          293.453          269.266 ​ ​
​ ​ ​ Driftsresultat                      5.591            37.808              6.772
​ Årets resultat                     7.912            24.984              2.528
​ ​ ​ ​ ​ Egenkapital                    272.376          272.241         239.390
​ Balancesum                1.052.866          751.210         820.176 ​ ​ ​ ​
​ Antal medarbejdere              513                 506                552 ​

News​

Pressemeddelelse - Orlogskibe Danmark - Kontrakt med Søværnet
Kontrakten på Søværnets fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer er nu på plads. Bag ordren står Orlogsskibe Danmark, der består af OSK Design, Karstensens Skibsværft og Hvide Sande Shipyard. Konsortiet ser kontrakten som starten på en større dansk rolle i den maritime oprustning af Søværnet.
Read more
Pressemeddelelse : Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2025
𝐏𝐫𝐞𝐬𝐬𝐞𝐦𝐞𝐝𝐝𝐞𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞: 𝐊𝐚𝐫𝐬𝐭𝐞𝐧𝐬𝐞𝐧 𝐆𝐫𝐮𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐨𝐟𝐟𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠𝐠ø𝐫 𝐚̊𝐫𝐬𝐫𝐞𝐠𝐧𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐟𝐨𝐫 𝟐𝟎𝟐𝟓 🚢 Karstensen Gruppen ser positivt ud på den anden side af ekstraordinær periode - klar til vækst og forbedrede resultater. Trods udfordrende markedsvilkår og projekter påvirket af stigende priser og renter, har vi valgt at stå ved vores aftaler – med troværdighed og ordholdenhed i centrum. Nu ser vi ind i en ny fase med solid ordrebeholdning, gode fremtidsudsigter og forventning om markant forbedrede resultater fra 2026.
Read more
Pressemeddelelse - Rogne (#482) er afleveret!
Nybygning #482 - Rogne er blevet afleveret, og er nu ankommet til Rogne-kajen i Leinevika på Herøy!
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?