09.04.2026
Karstensens Skibsværft søger lakerer / medarbejder til lakering
Vil du arbejde med sprøjtelakering, overfladebehandling og finish på specialbyggede møbler til topmoderne skibe?
Vi søger en kollega med erfaring i sprøjtelakering, som kan arbejde selvstændigt og levere et solidt stykke håndværk til vores skibe. Du bliver en del af et team, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd, og hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål med opgaven.
Om opgaverne:
- Klargøring til og lakering af snedkermøbler til skibene.
- Mindre maleropgaver og finishopgaver på andre overflader.
- Ad hoc-opgaver.
Om dig:
- Du har erfaring med sprøjtemaling / maling – det kan f.eks. være fra en autolakerer.
- Du er kvalitetsbevidst og går op i en pæn finish.
- Du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder:
- Fastansættelse på 37 timer.
- Løn efter kvalifikationer.
- En attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.
- Et udfordrende og afvekslende job blandt dygtige og engagerede kollegaer.
- En velfungerende arbejdsplads, som går op i at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Vil du med ombord?
Har du lyst til at blive en del af Skagens største arbejdsplads og lyder stillingen som noget for dig?
Så hører vi gerne fra dig. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Torben Beierholm (Produktionschef i Nybygning) på (+45) 26 87 41 21 / tob@kaship.dk
Ansøgning sendes til: job@kaship.dk
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
Karstensens Skibsværft A/S og KS Elektro A/S beskæftiger i dag over 600 medarbejdere og er førende indenfor bygning af pelagiske fiskefartøjer, med en ordrebog på mellem 5-7 nybygninger årligt. Derudover serviceres 100-150 forskellige skibstyper årligt med reparationer og større ombygninger på værftet.
Mere information findes på værftets hjemmeside: www.karstensens.dk