Arbejdsleder for tømrerafdelingen til Karstensens Skibsværft

Via Matchmind: På vegne af Karstensens Skibsværft søger vi en arbejdsleder til tømrerafdelingen i reparationsafdelingen. Virksomhedens nuværende arbejdsleder går på velfortjent pension, og derfor er der nu en spændende mulighed for at overtage en central rolle i en afdeling med store ambitioner og høj faglighed.

Karstensens Skibsværft er blandt Europas førende skibsværfter og er kendt for kompromisløs kvalitet, stærkt håndværk og evne til at løse komplekse projekter. Som arbejdsleder bliver du en nøgleperson i en afdeling, der arbejder med alt fra mindre serviceopgaver og reparationer, til større ombygninger og komplette indretningsprojekter ombord på skibe.

En central rolle med ansvar, ledelse og udvikling

Som arbejdsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af tømrerafdelingen, som i dag består af omkring 10 medarbejdere. Samtidig er der et klart ønske om at udvikle og udvide afdelingen i de kommende år, hvilket giver dig en unik mulighed for at sætte dit eget præg på organisationen og være med til at forme fremtiden.

Stillingen kræver en person, der trives med ansvar, koordinering og mange samtidige projekter. Du bliver bindeled mellem medarbejdere, kunder, projektledere og øvrige faggrupper på værftet og får stor indflydelse på både planlægning, bemanding og den daglige drift.

Hverdagen er omskiftelig og præget af mange forskellige opgaver. Nogle dage handler det om at koordinere ressourcer og sikre fremdrift, andre dage om at finde tekniske løsninger sammen med kunden eller sikre, at projekter leveres til tiden og i den kvalitet, Karstensens Skibsværft er kendt for.

Dine ansvarsområder

  • Daglig ledelse, planlægning og koordinering af tømrerteamet samt underleverandører
  • Udvikling og motivation af medarbejderne
  • Planlægning af ressourcer og kommende opgaver
  • Koordinering af projekter i samarbejde med projektledere og øvrige arbejdsledere
  • Dialog med kunder omkring tekniske løsninger og muligheder
  • Deltagelse i byggemøder og projektopfølgning
  • Indkøb af materialer og koordinering med leverandører
  • Sikre overholdelse af krav til kvalitet, sikkerhed og miljø
  • Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange i afdelingen

Hvem er du?

Vi søger en profil med en baggrund som tømrer og en stærk faglig forståelse for håndværket. Om erfaringen kommer fra byggebranchen, skibsindustrien eller en anden branche er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at skabe struktur, koordinere opgaver og få mennesker og projekter til at lykkes.

Du er en synlig leder, som er til stede i hverdagen og tæt på opgaverne. Med din faglige erfaring fungerer du som sparringspartner for medarbejderne, hjælper med at finde løsninger på tekniske udfordringer og sikrer, at opgaverne udføres i den rette kvalitet.

Måske har du allerede erfaring som formand, arbejdsleder eller byggeleder. Måske er du en erfaren tømrer eller snedker, der er klar til at tage næste skridt i karrieren og få et større ansvar.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med at koordinere eller lede medarbejdere
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange projekter i gang samtidig
  • Har et naturligt overblik og evnen til at prioritere
  • Er god til at kommunikere med både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Kan omsætte tekniske udfordringer til praktiske løsninger
  • Er handlekraftig og motiveres af at skabe fremdrift
  • Har forståelse for forskellige kulturer og trives med ledelse af timelønnede medarbejdere
  • Har almindelige IT-kundskaber og er komfortabel med administrative opgaver

Du tilbydes

En sjælden mulighed for at træde ind i en nøglefunktion, hvor du får stor indflydelse på både den daglige drift og den fremtidige udvikling af tømrerafdelingen.

Du får ansvaret for et stærkt fagligt team og bliver en vigtig del af arbejdet med at udvikle organisationen i takt med virksomhedens vækst. Samtidig får du en hverdag med stor variation, tæt kontakt til kunder og samarbejdspartnere samt mulighed for at arbejde med spændende projekter, hvor ingen opgaver er helt ens.

Der er tale om en rolle med stor selvstændighed, hvor du får frihed til at træffe beslutninger og mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgange, planlægning og udvikling. Du bliver en del af en virksomhed med en stærk ordrebog, høj faglighed og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed vægtes højt.

Derudover tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, pensionsordning, sundhedssikring og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Interesseret?

Så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30 21 45 11 eller mail: ahc@matchmind.dk.

Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

Karstensens Skibsværft A/S sætter en ære i gennem effektiv produktion og tæt samarbejde med kunderne at udvikle, bygge og reparere skibe og fiskefartøjer af høj kvalitet – samtidig med at være en velfungerende og attraktiv arbejdsplads for sine medarbejdere. Der bygges årligt 5-6 nybygninger, og der gennemføres 150-180 reparationer og ombygninger på alle typer skibe. Karstensens Skibsværft og KS Elektro beskæftiger i dag mere end 600 medarbejdere i Skagen.

News​

Pressemeddelelse : Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2025
𝐏𝐫𝐞𝐬𝐬𝐞𝐦𝐞𝐝𝐝𝐞𝐥𝐞𝐥𝐬𝐞: 𝐊𝐚𝐫𝐬𝐭𝐞𝐧𝐬𝐞𝐧 𝐆𝐫𝐮𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐨𝐟𝐟𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠𝐠ø𝐫 𝐚̊𝐫𝐬𝐫𝐞𝐠𝐧𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐟𝐨𝐫 𝟐𝟎𝟐𝟓 🚢 Karstensen Gruppen ser positivt ud på den anden side af ekstraordinær periode - klar til vækst og forbedrede resultater. Trods udfordrende markedsvilkår og projekter påvirket af stigende priser og renter, har vi valgt at stå ved vores aftaler – med troværdighed og ordholdenhed i centrum. Nu ser vi ind i en ny fase med solid ordrebeholdning, gode fremtidsudsigter og forventning om markant forbedrede resultater fra 2026.
Read more
Pressemeddelelse - Rogne (#482) er afleveret!
Nybygning #482 - Rogne er blevet afleveret, og er nu ankommet til Rogne-kajen i Leinevika på Herøy!
Read more
Pressemeddelelse : Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2024
​Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2024 med underskud – men har stærke resultater i dele af gruppen og positivt syn på fremtiden
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?